Inspiration fra Reggio Emilia 

Reggio Emilia pædagogikken har sin rod i Norditalien. Den er en pædagogisk arbejds –og handlemåde med fokus på børns læring. Reggio Emilia pædagogik er ikke en bestemt metode, men kendetegnes af et underliggende værdisyn og barnesyn, hvor børn ses som personer med mange ressourcer og kompetencer.

I den pædagogiske praksis arbejdes bla. med børnenes spor. Sporene afspejler børnenes tanker, motivationer og følelser – altså alt der har betydning for dem. Reggio Emilia lægger op til, at børn er iværksættere i eget liv og pædagogens rolle er at hjælpe børnene til at få det udfoldet.  I Reggio Emilia er man mere optaget af processerne og mindre af produkterne.

I Børnehuset Skovshoved tager pædagogikken udgangspunkt i at barnet er et stærkt lille menneske, der både alene og sammen med andre bidrager med kompetencer, nysgerrighed, opfindsomhed, skabertrang og viden for at blive klogere og skabe ny viden. Vi udfordrer børnene til at tænke både individuelt og kollektivt, og vi understøtter demokratiske processer.

Vi ser indretning og pædagogiske læringsmiljøer som en «ekstra pædagog», dette kommer indretningsmæssigt til udtryk med de små «hjørner» til forskellige aktiviteter. Ligesom børnene er i årgangsopdelte grupper, og læringsmiljøerne er differentierede ved at rummene er indrettet efter børnenes forskellige udviklingsmæssige behov og interesser.

Børnene opfordres til, at undre sig og skabe egne hypoteser, som de må afprøve og efterfølgende bearbejde via alsidige udtryksformer fx billedsprog, drama, musik, matematik, talesprog, skriftsprog, gymnastik. Materialerne er tilgængelige for børnene, så de kan eksperimentere, uden at de behøver bede om hjælp eller tilladelse fra voksne. Lys og æstetik er betydningsfulde elementer i både indretning og i læreprocesserne.

Opfattelsen af viden som noget børnene aktivt skaber og konstruerer i samarbejde med andre, forudsætter et professionelt ansvar, som på den ene side bygger på dialog og kommunikation med børn, forældre og andre parter, og på den anden side en selviagttagende og reflekterende holdning. Vi skal skabe lyst hos børnene til at gå på opdagelse, og støtte barnet i deres skabertrang. Derfor er det, at kunne lytte til barnets mange udtryk og dokumentere disse centralt for os, ligesom det er grundlæggende vigtigt, at knytte børnene sammen i fællesskabet, og med det omgivende samfund.